Storbritanniens kronregalier

St Edward's krone, rigsæblet, og monarkens scepter og ring

Storbritanniens kronregalier (også kaldet Storbritanniens Kronjuveler[1]) (officielt; Det Forenede Kongeriges kronregalier) er den samling af kongelige ceremonielle objekter og juveler, som udgør det britiske kongehus' værdighedstegn. Samlingen består til dels af Englands kronregalier, før Union of the Crowns (Unionen af kronen) med Skotland, som banede vej for Det Forenede Kongerige.

De fleste af de britiske kronjuveler stammer fra midten af 1600-tallet, fordi tidligere versioner enten gik tabt i 1216 (da de blev revet med af en tidevand i The Wash, mens kong Johan "Uden Land" transporterede dem rundt i landet, da han trak sig tilbage fra sine adelige og deres franske allierede under den første baronkrig) eller blev smeltet ned mellem 1649 og 1660, under Commonwealth of England (da England var en republik under kontrol af Oliver Cromwell og hans søn, Richard).[2]

Kronjuvelerne har været anbragt i Tower of London siden 1303, undtagen under Anden Verdenskrig, da de blev skjult på Windsor Castle.

  1. ^ "Dronning Elizabeth fortæller om sin tunge krone". DR. Hentet 2020-07-20.
  2. ^ Panton, Kenneth J., side 114

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search